Derfor har vi køer og grise i tanken.
En Volvo FH500 er en stor lastbil – og tørstig. Sten Blicher må sommetider fylde den 690 liter store tank op med diesel to gange om ugen. Han fordeler pakker fra den store pakketerminal i Køge ud til distributionshubs, depoter, posthuse og Collect Shops over hele Sjælland.
Men siden september 2020 er det ikke almindelig, oliebaseret diesel, Sten kommer i tanken. Han tanker grise(!).
Nej, det er ikke helt rigtigt. Det er ikke kun grise. Også køer. Det lyder måske uhyggeligt, men det er sandt.
Det drejer sig om en ny form for biodiesel, der reducerer CO2-udledningen med næsten 90 pct. Den er fremstillet af slagteriaffald. Eller helt konkret af ellers ubrugelige rester af døde dyr som køer og grise.
– Jeg tilbagelægger op mod 400 km hver dag, og jeg kan ikke mærke forskel på fremdriften. Volvo FH500 er vores største lastbil, som jeg er rigtig glad for, og den kører fint på grøn diesel.
Sten Blicher, lastbilchauffør i Køge
Energien kommer især fra dyrenes fedt. Der er tale om såkaldt 2. generations-biodiesel, fordi den produceres af et allerede eksisterende restprodukt.
Mens en lastbil, som kører på fossilbaseret diesel, tilfører atmosfæren 1.020 g CO2 pr. kørt kilometer – så tilfører en lastbil på biodiesel kun 144 g CO2 – altså 86 pct. mindre.
– Jeg kan da godt blive lidt stolt over at arbejde et sted som PostNord, hvor vi prioriterer grønne initiativer. Det er vel ikke noget, jeg tænker over dagligt, men vi må alle være opmærksomme på, hvad vi kan gøre – både for klimaet og for miljøet generelt. I min lastbil har jeg en fantastisk udsigt over marker og landskaber. Og man behøver ikke være ekspert for at se, at biodiversiteten er presset i disse år.
Der er ikke så mange vilde blomster tilbage i marker og grøftekanter?
– Nej, præcis. Men jeg har fået lov af min hustru derhjemme til at fræse 400 m2 af vores fine græsplæne op for at lave et biodiversitetsbed med vilde nordiske blomster. Det krævede lidt overtalelse, skal jeg tilføje, men hun gik med til det. Vi glæder os til et anderledes blomsterbed til foråret.
Sten har altid været glad for at komme ud i naturen, især den vilde og uplejede natur. Han har gået på jagt i skovene på Midtsjælland, siden han var en stor dreng. I jagtsæsonen kan han være på jagt tre gange om ugen sammen med Agger. Ikke den tidligere stjerne på fodboldlandsholdet, Daniel Agger, men en ruhåret hønsehund.
– Som forsvarsspiller i engelske Liverpool var Daniel Agger kendt som en hård hund, der aldrig gav op, før modstanderen var indhentet og nedlagt. Præcis som når Agger henter bytte under en jagt.
– Jeg elsker det. Det er perfekt efter at have siddet en hel dag bag rattet. Jagt er en dejlig anledning til at komme ud i skoven, og hvis vi får bytte med hjem, er det en ekstra bonus. Om efteråret går vi mest efter fasaner og harer.
Sten og hans kone Liselotte spiser som regel vildt flere gange om ugen. De har, som Sten udtrykker det, "en stor fryser og nogle sultne venner".
Hvad gør I egentlig med de rester af fasanerne og harerne, som ikke kan spises?
– Det anede mig, at du ville spørge om det. Lige nu smider vi det vist bare ud. Men hvem ved: måske er fasaner og harer også med til at bringe posten ud en skønne dag.
Sten Blicher, lastbilchauffør i Køge, og Mathias Fogh Bang, transportkonsulent og dataanalytiker.
”Det har startet en positiv kædereaktion”
I 2020 begyndte PostNord Danmark at køre på en nye type diesel, der ikke er fremstillet af olie, men af animalske restprodukter i form af slagteriaffald. Allerede i 2020 har det betydet, at PostNord har reduceret CO2-udledningen med yderligere knap 3.000 ton.
– Det er ganske meget. Det svarer nogenlunde til den mængde CO2, en lastbil udleder, hvis den kører 73 gange rundt om jorden ved ækvator, forklarer Mathias Fogh Bang, der er transportkonsulent og dataanalytiker hos PostNord Logistics.
Det er ham, der regner på, hvor meget PostNord gennem forskellige nye initiativer kan reducere CO2-udledningen.
Det er især fedtet fra de døde dyr, som indeholder den energi, der kan bruges til at fremstille klimaneutral diesel. Der er tale om såkaldt 2. generations-biodiesel, fordi den produceres af et allerede eksisterende restprodukt.
Siden september 2020 har 118 af PostNords store lastbiler kørt på Q8's grønne HVO100-diesel. Men det er langt fra første gang, PostNord mindsker CO2-udledningen. Siden 2009 har PostNord Danmark reduceret CO2-udledningen med ikke mindre end 67 pct.
Jan Greve er udviklingschef – Head of Operation Development – hos PostNord i Brøndby og sidder med i den gruppe, som forsøger at finde nye måder at blive mere klimavenlig på.
– Vi forsøger hele tiden at gøre det, der er mest effektivt. Men teknologien og mulighederne ændrer sig konstant, og derfor er det ikke sikkert, vi kører på biodiesel om 5 år. Men lige nu er det en god måde at mindske CO2-udledningen på – også fordi vi ikke behøver at investere i nye lastbiler, men blot kan skifte fra sort til grøn diesel. Rent kemisk er der ikke den store forskel.
– PostNords kunder kræver, at vi er så grønne som muligt. Det forsøger vi, og vi bringer dette krav videre til alle PostNords underleverandører. Det er en positiv kædereaktion, som er sat i gang, siger Jan.
Men PostNord har også nogle hårde målsætninger at leve op til. Den danske regering har vedtaget, at Danmark skal reducere den totale CO2-udledning med 70 pct. inden 2030.
– Og i PostNord vil vi være helt fossilfri inden 2030. Jeg synes, det er en kæmpe tilfredsstillelse at være med til at komme i mål med det.